Sigte - skudsafgivelse


  • Efter at opsætningen er på plads og Ankring og Sigte (= ”sefasen”) er indledt: tjekker du tryk-/træklinié-ringen mod skiven især buearmen, som ”styres” af deltamusklerne + triceps (bagest på overarmen).
  • Når ”billedet” via scopet til slip indfinder sig, overlades sigtet til ”synet” (øjet) alene og via underbevidstheden dirigeres opmærksomheden tilbage på bevægelserne igen.

Det er vigtigst at du ved hvad der sker og skal ske i dine bevægelser

FØR - UNDER - i SKUDØJEBLIKKET og EFTER skuddet.

Det er her kimen til din skydteknik lægges!


Tanker under ankring

Hvad gør du, når du har nået fuld ankring og sigtet styres af underbevidstheden? (De fleste svarer:) Jeg sigter og trykket på releaset.”

Korrekt fokus er imidlertid:

  • Jeg ankrer og føler at jeg er på plads og holder fokus på tryk-/trækbalancen mens jeg ”peger” mod skivens midte med hele”opsætningen”.
  • Ingen tvivl må være i tankesættet, om hvor pilen mon lander, medens man sigter…?
  • Kontrol af stildetaljer fandt sted under ankring/opsætning inden den ”mentale sigtefase” {viljeskuddet} blev iværksat.
  • I slipøjeblikket holdes buearmen oppe og trykket mod skiven opretholdes. Det er vigtigt at man bliver i ”linie” mod skiven.

Bliv i spændingslinien, som du har opsat under ankring.


Søg rytme i bevægelser, som fører til opsætning af ANKRING

Afvent tyngden i at sætte sig på opsætningen (1 sekund)

Søg rytme i vejrtrækningen:

…. Indhalér under optræk

…. Pust det meste af luften ud igen under sigtefasen

…. Søg sigtebillede og reagér på slipsignal

…. Pust resten af luften ud og tag en ind-/udånding mens du tager pil nr. 2, tag igen en ny ind-/udånding og gør klar til nyt optræk med indånding osv.

Under denne ”holde vejret pause” sigtes ”blødt” (nøjes med at se) og forbliv med fokus på spændingslinien (tryk-træk-liniering)


Anvend kodeord:….” Bare se”, ”Linie” og ”buearm”, ”jeg vil dette skud” ….osv..

  • At foregribe handling {anticipere }, er at ville kontrollere og derved mistes muligheden for at ”gentage” skuddet pr. underbevidsthed.

  • At lade underbevidstheden styre er ensbetydende med at anticipation ikke vil kunne ske!

  • At overlade til øjet alene at ”se”, er den fysiske handling.

  • Fysisk tager det få sekunder at få et reelt brugbart sigtebillede, hvorfor det oftest er lige så meget ”mentalt” at beslutsomheden mangler.

  • At beholde opmærksomheden på selve bevægelsesforløbet er den første mentale del og den anden mentale del er at føje ”vilje” til skuddet.

At anvende underbevidstheden ved aftræk på releaset

”Start motoren” på releaset (bevidst handling = kommando) og underbevidstheden overtager alle koordinationer mellem release og muskel-bevægelser samt hvor sigtepinden siden bevæger sig hen.

Underbevidstheden vil hele tiden forsøge at få ”dot” eller sigtepind tilbage i center, hvis det bevæger sig pga. af eks.vis vind. Bevidstheden befaler blot at det skal ske.

Eks. 1) Lav en cirkel med pege- og tommelfinger og fokusér (befal at holde cirklen omkring sigteobjektet), underbevidstheden overtager herefter automatisk styringen og koordinationen og lader finger-cirklen blive på sigteobjektet hele tiden – du skal end ikke tænke over dette.

Hver gang muskler aktiveres skabes der spændinger. Spændinger forårsager rystelser og rystelser gør sigtebilledet uroligt.

Netop denne ”skæve og anspændte” opsætning får os til at anvende yderligere muskelindsats for at få sigtet i ro og just dette forstærker problemet. Løsningen er at ”slappe af” i delta-musklerne, sænke skulderbladet og lade albuen være ”låst” før den er helt strakt.

Herved holder knoglerne buens vægt ude fra kroppen i skudretningen og liniéringen bliver bedre under fuld ankring. I virkeligheden ”sigter” du jo med din grundlinie mod skiven {bevægelsen}.

Prøv nu at slappe af 15 sekunder i armen og herefter prøves igen, men denne gang skal du ikke koncentrere dig om at ville holde sigtet roligt eller at fokusere på dit ”sigtemiddel”, men i stedet for koncentrere dig om ”skivens” center (se objektets midte skarpt frem for fingrene). Hold koncentrationen og fokus på dette ”center” idet du hæver buearmen og ”ser igennem hullet” i dine fingre mod midten, hvor du fokusérer nogle sekunder. Bemærk nu hvorledes dit sigtebillede står mere roligt og centreret.

Det er derfor unødvendigt bevidst at ville flytte sigtemidlet, hvis det bevæger sig fra venstre

Årsagen til dette er, at vi altid selv-centrérer alting. Vort sigtemiddel (pin eller dot) vil altid være i skivens midte når vi anvender vor underbevidsthed under sigtefasen.

Det er derfor unødvendigt bevidst at ville flytte sigtemidlet, hvis det bevæger sig fra venstre mod højre eller begynder at drive rundt. Dette vil kun forværre præcisionen. Fortsæt med at koncentrere dig om centret i midten og sigtemidlet vil automatisk returnere til midten af skiven.

Underbevidstheden anvender vi således altid, når vi bl.a. også kører bil. Vi tænker aldrig bevidst på at skulle dreje på rattet, når vi kører lige ud ad landevejen. I virkeligheden korrigerer underbevidstheden hele tiden en smule på bevægelserne.

Vi behøver derfor ikke at anvende yderligere muskelenergi eller bevidst fokusere på dette, idet det sker automatisk (= underbevidst).

Du kan placere dit sigte i midten af skiven [kalibrere], men dine øjne kan ikke fastholde det dér [vilje/psyke]! De kan kun sørge for at dit sigte er i midten som udgangspunkt. Det er din under-bevidsthed som bestemmer og kontrollérer når du fokusérer på skivens center hele tiden. Ind imellem kan sigtet ”hoppe” rundt, men vil altid returnere til centret igen.

Du har formentlig bemærket at nogle af dine skud er havnet i centrum på trods af at sigtet ikke var umiddelbart i centrum af skiven, da du slap. Der er sket det at underbevidstheden automatisk har centreret sigtet i allersidste øjeblik og samtidig har koordineret dine bevægelser i de brøkdele af et sekund, som pilen er fløjet henover pilehylden. Du kan bevidst kun huske at sigtet stod en anelse til højre for pletten, men ikke desto mindre skete der en korrektion uden for din ”rækkevidde”.

På samme måde ”undgås” at tænke over dit release.

Releaset skal styres på samme måde som dit underbevidste” sigte.


På vej til at slippe pilen
  • En svag dynamisk tryk-/træk i skudretningen:
  • En hårfin, svag dynamisk fortsættelse af trækket i strengen og skubbet med buen mod skivens midte, vil stabilisere sigtet, som næppe anes, men er nok til at ”balancere” i linieringen og sørge for at trækmusklerne opretholder kropsretning i slipøjeblikket.
  • Ved slip ”sammentrækkes” skulder- og rygmuskler.
  • Deltamusklerne holder buens egenvægt oppe og sørger i øvrigt for at buearmen ikke svinger til siden, da brystmusklen virker som modvægt (antagonist) til rygsidens muskler, såfremt man er bevidst om dette og ”strammer” dem op i slipøjeblikket.
KONTROLFASE MED SLIP:
  1. Du har gradvist øget trykket på dit release efter at have finsigtet nogle sekunder imdens du har kontrol over bevægelserne.
  2. Vilje til skuddet udtrykkes over for dig selv og trykfingeren får en kommando fra dig og udløser releasets mekanisme.
  3. Bevægelserne ”fryses” (buearm holdes oppe, buen trykkes let mod skiven og ryggen trækker sig sammen en anelse mere end ved ankring). Rygspændingen beholdes og hjælper med at holde kropsretningen mod skiven og letter ligeledes arbejdet med at holde buens dødvægt oppe.
  4. Hovedets position opretholdes.
  5. Skudkvaliteten vurderes og du gør en mental note før næste skud - evt. en rationel, konstruktiv ændring af sigte eller note på at isolere denne pil.
  6. Vurderingen har til hensigt at forbedre: timing, hastighed på beslutsomhed og hvor konstant udføres bevægelserne (mønster).