Buearm
  1. Øverste position har en tendens til at ville ”kravle opad” i skulderleddet pga. sin strakthed og siden fornemmes buegrebet mere ”hælende” i sit trykpunkt.
  2. Midterste position med ganske let bøjet albueled giver en dynamisk enkel spændingsretning, men kan have en tendens til at håndleddet vil ”kravle” opad i sit trykpunkt i buegrebet.
  3. Nederste position giver en ”dyk-tendens” i buearmen under sigtefasen og kræver låsning via triceps og albueled, da graden af bøjethed er forholdsvis stor. Trykpunktet i buegrebet har tendens til at ”rykke opad” i buen ved slip.

Bestem dig for at ”holde imod” (= buetrykket) ved optræk til ankring, og hold buearmen i et dynamisk, vedvarende pres mod skiven = ”lang arm” som det føles.

Behold denne spænding under Gennemførelse af Skuddet.

  • Buearmen er ikke overstrakt, men er låst via triceps på bag- siden af overarmen.
  • Denne albuelås opretholdes til skuddet falder.
  • Overkroppen holdes oprejst og hovedet opret.
  • Trækarmen i linie med buearmen.
  • Når skuddet udløses via ”releaset” holdes buearmen oppe og trækarmen fortsætter lige bagud medens rygtrækket når sammen og assisterer med at holde positionen og buearmen oppe.

Dette er GRUNDLINIÉRING mod skiven

Bemærk linierne for parallel opsætning af kroppens liniéring mod skiven. Trækarm, skulderblade, buearm og balancelinien mellem buearmens skulder og gennem trykpunktet i buegrebet

Per Knudsen, dansk rekordholder med 596 points på 18m afstand.

Oprejst hovedholdning og sænket buearmsskulder. Afslappet positur.