Tekst: Max Steinar

Op imod 50 procent af alle skovflåter bærer rundt på bakterien Borrelia Burgdorferi. Hvis du bliver bidt af en Borrelia-inficeret skovflåt, kan du få et meget alvorligt bakterieangreb, som i enkelte tilfælde kan være invaliderende eller ligefrem dødbringende. Men med blot lidt kendskab til flåter kan du minimere risikoen.

Det er "flåt-sæson". Rundt omkring i vegetationen sidder de små, blodsugende mider og venter på et omvandrende spisekammer i form af et værtsdyr eller måske en bukkejæger. Hvis du vil undgå at blive en af de cirka 1.000 danskere, som hvert år får mere eller mindre ubehagelige følger af flåtbid i form af et angreb af Borrelia-bakterier, skal du følge nogle få og enkle regler.

Fire stadier

Først lidt om flåternes biologi: En voksen skovflåt på 2-4 millimeter er ældre end hovedparten af råvildtet i Danmark. Et voksent individ er to-tre år gammelt og har gennemgået fire stadier: æg, larve, nymfe og kønsmodent individ.

For at blive et voksent, kønsmodent individ skal flåten suge blod både i larve-, nymfe- og voksenstadiet. Som larve i 3-5 døgn, som nymfe i 5-7 døgn. Den voksne hun suger blod i 7-13 døgn, før hun lægger sine æg - og dør.

Perioden april til oktober er flåt-sæson. Som larve, nymfe eller udvokset individ sidder flåten hovedsageligt i bundvegetationen og venter på forbipasserende værtsdyr.

Hvis flåten på et tidligere stadium af sit liv har suget blod af et værtsdyr med Borrelia-bakterier, kan flåten nu overføre bakterier til næste værtsdyr eller et menneske.

I flåtens andet stadium som larve er dens værtsdyr altid en gnaver. Larven - som ikke ligner en larve, men en ganske lille flåt, blot med seks og ikke otte ben - suger blod i ca. tre døgn og falder af gnaveren. Den metamorfoserer (ændrer sig) så til den ottebenede nymfe, der er en til to millimeter lang, og kravler op i vegetationen for at vente på et nyt værtsdyr, eksempelvis gnavere, ræve, råvildt, hunde eller mennesker.

Der er langt flere nymfer end voksne flåter, og derfor vil det oftest være nymfer, man får på sig. På grund af deres lille størrelse kan de være svære at opdage, men de er også bærere af Borrelia.

Skiftet fra larve til nymfe og fra nymfe til voksen tager normalt et år for hvert stadium, men hvis for eksempel en nymfe suger blod i det tidlige forår, kan den godt nå at skifte ham til voksen i løbet af sommeren, oplyser museumsinspektør Peter Gelstrup, Naturhistorisk Museum i Århus.

Han oplyser videre, at man i dag ikke ved, hvor længe metamorfosen varer. "Nogle uger" er det bedste bud.

Det er i øvrigt nogle sejlivede krabater på mere end én måde, vi her har med at gøre.

Peter Gelstrup har under forsøg kølet skovflåter ned til under minus 30 grader, hvilket de overlevede!