En ting er helt sikkert vi gør det ikke fordi vi er lystmordere - men ofte fordi vi har en stærk følelse for naturen.
Hvis du kigger på naturen over en længere periode, så går det bedre for naturen nu end det har gjort i rigtig mange år. Denne forbedring er ikke kommet af sig selv, men gennem et stort stykke arbejde som er gjort af frivillige mennesker - fiskere, jægere og andre naturvenlige mennesker.
Hvis vi hårdt og brutalt inddeler alle danskere i to grupper, startende med de familier hvis udflugtsfornøjelse i weekenden består i at besøge Bilka, købe ind og drikke kaffe i cafeteriaet lørdag, læse avisen resten af eftermiddagen. Se fjernsyn lørdag aften og hygge sig med familien. Søndag formiddag skal der soves længe og bilen eller bilerne skal vaskes og støvsuges. Søndag eftermiddag går med tipsfodbold, søndagsavisen eller videofilm. Ofte findes modstandere af jagt og fiskeri i denne gruppe, altså mennesker som har deres viden om naturen fra tv og avisen. I den anden ende af spektret finder vi de personer, som helst vil ud og opleve naturen "live" nemlig i skov, hede og eng. Går lange ture i skoven med familien og snakker om det de dyr og planter de ser og om de naturoplever de får. I denne gruppe findes de fleste af de folk som er med til at bevare naturen i Danmark og her finder vi ofte jægere og fiskere. Ofte er det netop jægere og fiskere som er med til at bevare og forbedre naturen omkring os. Og hvordan hænger det så sammen - det med at forbedre og værne om naturen samtidigt med at man dræber dyrene i naturen.
Vi kan først lige starte med at aflive myten om at fiskere og jægere er mordere, fordi de slår fisk og dyr ihjel. I følge lovgivningen straffes mord og bestilling af lejemord med lige stor straf. Altså er du ikke mindre skyldig hvis du får andre til at slå ihjel for dig. Her tænker jeg på stegen som du spidste sidste lørdag aften. Var du selv ude og skyde dyret og fik en uforglemmelig naturoplevelse med i købet eller havde du "bestilt" nogle slagtere til at slå dyret ihjel og pakke det i små appetitlige pakker til frysedisken i Bilka. Under alle omstændighedet blev der taget et dyreliv.
Går vi ikke alle sammen og håber på, at når vi engang skal dø - skal det ske pludseligt uden smerte efter et godt liv. Kan vi ikke se på dyrene på samme måde, en gris hos en bondemand, et vildsvin fra skoven og en fisk fra havet. Landmændene gør virkeligt et godt stykke arbejde for at dyrene skal have det så godt som muligt, indtil de skal slagtes. Landmanden prøver at tilstræbe, at dyret lever et liv som minder om det frie liv i naturen. Men så er det vel også i orden at tage et dyr fra den frie natur, her har dyret da haft et godt frit liv, og bruge det til menneskeføde.
Der hvor jeg vil hen er, at drabet på dyret er det sekundære da det jo sker under alle omstændigheder, medmindre vi alle bliver vegetarer - det er naturoplevelsen som virkeligt tæller ved en god fiske- eller jagttur. For de af jer som aldrig har prøvet at fiske eller jage kan jeg fortælle, at det kun er de færreste gange man er heldig at fange en fisk eller skyde et dyr, langt de fleste gange er det man "fanger" naturoplevelsen. Roen og freden glæden over at se nyt liv blomstre op - det være sig planter om foråret når de myldre op af jorden i et utal af farver og former eller dyreunger som tager deres førdste skridt i denne forunderlige verden - -det er noget som sætter gode minder i sjælen. Man kan se den større sammenhæng i livet, livets cyklus som gentager sig år efter år og man føler sig som en del af helheden.
Nå men tilbage til spørgsmålet: Hvordan kan man forbedre og værne om naturen samtidigt med at man dræber dyrene i naturen?
Jægere og fiskere kunne jo bare gå ud i naturen uden fiskestang og våben og stadig få naturoplevelsen.
Her er et eksempel på hvordan jagt på rådyr kan gavne bestanden og derned naturen.
Som det ses af efterfølgende figur dør 45% af en rådyrbestand hvert år, uden jagt udgør disse dødsfald af 33% sygdom, 14% ulykker og 53% udvandring. Denne udvandring kan kan kun foregå indtil der ikke er flere steder at vandre hen, så vil sygdomsprocenten forøges kraftigt.
Skitser er efter Strandgaar 1983
Hvis et skovområde derimod plejes, så vil 45% stadig væk dø - men på en mere ønskværdigt måde. Sygdomsprocenten falde til 22%, ulykkeprocenten falde til 11% og der kan bortskydes 66% af de 45% som alligevel dør. Dvs. der skal bortskydes ca. 30% af den samlede bestand.
Hvis bestanden skal holdes sund og rask bør bortskydningen foregå med 50% lam, 30% bukke og 20% råer.
Der kunne ligeledes nævnes et utal af forbedringer på havet, åer og vandløb som foretages dagligt af mennesker som holder af naturen.
Nu er det jo kun glædeligt, at der er nogle mennesker som bruger mere tid i Bilka end i naturen - dette giver mindre trængsel for os som holder meget at naturen og derfor bruger denne flittigt.
Men hvorfor så fluefiskeri og buejagt - når nu garnfiskeri og riffeljagt er langt mere effektivt?
Her kommer nok at andet element ind i jagten - nemlig spændingen og udfordringen og igen ønsket om at bevare naturen og ikke drive rovdrift på denne. Det kræver meget mere af fiskeren at overliste fisken med en enkelt lille krog som ligner dets rigtige føde emne end det kræves for at fange fisk i garn. Og ligeledes er der en langt større udfordring at snige sig ind på 20 meters afstand af et rådyr end det ar at skyde dette på 150 meters afstand med en riffel.
Ved at fange fisk med en meget lille enkeltkrog bliver fisken langt mindre skadet under figthen, end hvis den fanges i er garn eller med en stor trekrog og fisken kan bedre overleve hvis den smutter af krogen inden den bliver landet eller hvis fiskeren genudsætter fisken.
Jeg mener som buejæger at det er fuldt forsvarlig at skyde dyr med bue og pil - hvis jægeren er en dygtig skytte, som kender sine begrænsninger.
Jeg tror de fleste mennesker (i hvert fald de fleste mænd) har er behov for spænding og udfordringer i deres dagligdag. Nogle tager i byen lørdag aften og kommer i slagsmål for at få udløst denne spænding, andre springer i faldskærm og igen andre fisker eller går på jagt. Selv om mennesket er blevet tæmmet gennem de sidste 1000 år har vi ikke mistet dette indre (jagt)instinkt som vores forfædre brugte til at skaffe føden med. Og jeg mener jagt og fiskeri er gode og sunde interesser som skaber mere harmoniske og tolerante personer i hverdagen.