FITA reglerne gør det klart, at brugen af afstandsmåleudstyr ikke er tilladt. Reglerne gør det også klart, at bueskytten kun må bruge sit udstyr, som det oprindeligt var tiltænkt under skydningen. Det betyder, at du skal lade som om, du sigter / skyder, når du "bedømmer" afstanden. Det er umuligt at undgå brugen af "scoopvurdering", men reglerne forsøger at stoppe brugen af rigtige afstandsmålere i FITA-skydning. Disse regler gør det muligt at bruge scoopvurderingen som beskrevet herunder, men reglerne forhindrer, at du kan ændre dit udstyr, så det bliver til en "afstandsmåler".
Tidligere var der regler, som forbød dig at stille på dit sigte, efter du havde sigtet på målet med trukket bue. Disse regler er blevet ændret, da de skabte flere problemer, end de løste.
Så hvis du ikke vil stoppes af en dommer eller provokere de andre skytter, skal du lade som om, du sigter / skyder, når du scoopvurderer. Hvis du ikke bruger tabeller eller anden dokumentation, ud over de beregninger du laver i hovedet, bryder du ingen regler ved at følge den herunder beskrevne fremgangsmåde.
Af Peder Nielsen, Nørre Snede Bueskyttelaug.
Scope-vurdering:
Her forklares hvordan man "bedømmer" en afstand i fx Felt-skydning, ved hjælp af standard udstyret på buen.
Ved Felt-skydning er en vigtig del af skydningen, at kunne bedømme afstanden til skiven præcist. Når man skal konkurrere med de bedste skytter, kan ens bedømmelse ikke udelukkende afhænge af intuition og terrænbedømmelse. Disse metoder er simpelthen ikke præcise nok, og bruger du kun dem mister du simpelthen for mange vigtige point. Specielt ved 3 D og Skovrunder er det essentielt at træffe med første pil. Da en direkte afstandsbedømmelse til målet kræver megen træning og erfaring, kan man gøre brug af nedenstående sammenhæng mellem ellementerne illustreret i figur 1, matematisk udtrykkes sammenhængen som:
a/d = A/D
d = afstanden fra øjet til scope/sigtering i cm.
a = diametern på scope/sigtering i cm.
D = distancen til målet i m.
A = synsfelt gennem scope/sigtering på ansigt i m
![]() |
![]() |
| Det kan give en lille fejlmargin hvis du regner afstanden (d og D ) fra øjets forkant. Den rigtige afstand ligger ved øjets bagkant (Retina). Diameteren på øjet kan sættes til 2,5 cm. |
Anvendelsen fordrer at ansigtets størrelse kendes eks ( arrowhead) eller at referenceafstande på 3D dyr eller dyremotiver kendes, herefter kan afstanden beregnes præcis.
![]() |
Figur 2.
I praksis anvendes som oftest en referenceafstand, denne kan defineres som den afstand hvor eksempelvis scopets diameter dækker præcis hele ansigtet eller anden kendt referenceafstand på målet. Refernceafstanden vil afhænge af forstørrelsesgraden i scopet, ansigtsstørrelse samt afstanden fra peep sigtet til scopet. figuren illustrerer en opsætning hvor refferenceafstanden på et 80 cm ansigt er 45 m, dvs. at i dette tilfælde dækker det aktuelle scopes diameter nøjagtigt ansigtet på de 45 m. |
![]() |
Figur 3
På figur 3 ser vi at sigtebillede der dækker mere end det aktuelle ansigts diameter, i dette tilfælde ca. 20 % mere end ansigtet. Da opsætningen er identisk med den anvendte i figur 2. kan den konkrete afstand beregnes ud fra Thales teori til værende 120 % af refferenceafstanden som i dette tilfælde på et 80 cm ansigt var 45 m den aktuelle afstand kan således beregnes til: 45 m * 120/100 = 54 m. |
![]() |
Figur 4
I figur 4 er der stadig tale om et 80 cm ansigt, og samme opsætning som i de to foregående eksempler, her dækker sigtebilledet imidlertid ikke ansigtet, men kun ca. 90 % af ansigtsstørrelsen hvorved afstanden til målet kan beregnes som 90 % af refferenceafstanden som var 45 m. den aktuelle afstand kan således beregnes til: 45 m * 90/100 = 40,5 m |
Metoden kan benyttes ved forskellige ansigtstørrelser, 3 D dyr og på dyrefigurer såfremt der kendes en referenceafstand på målet, ved 3 d dyr og dyreansigter kan denne eksempelvis være længden på dyret benenes længde etc. man bør dog være opmærksom på, at anvende en referenceafstand på målet der er mindst påvirkelig af skråstilling af målet.
Afslutningsvis skal det bemærkes at andre refferencepunkter end diameteren af scopet kan anvendes, eksempelvis sigtering hvis en sådan benyttes.
Af Per Egholm
Systematesering af ovenstående - hvis scopet skal bruges som refferencecirkel.
Denne nedenfor viste tegning viser skydeafstanden fra 10 til 60 m som en vandret blå linje. De firkantede felter skal forestille arrowheadansigterne placeret på de afstande som ansigterne kan stå på.
Altså et ansigt med diametren 80 cm kan stå på alle afstande mellem 35 og 55 meter.
Et ansigt med diametren 60 cm kan stå på alle afstande mellem 20 og 35 meter.
Et ansigt med diametren 40 cm kan stå på alle afstande mellem 15 og 25 meter.
Et ansigt med diametren 20 cm kan stå på alle afstande mellem 10 og 15 meter.
På 50 meters afstand kan man i dette eksempel nøjagtig se et hel Ø 80 ansigt - så tegnes en rød plet i punkt A.
På 35 meters afstand kan man se næsten hele ringen som giver 2 point på et Ø 80 ansigt- så tegnes en rød plet i punkt B.
På 15 meters afstand kan man se nøjagtig ringen som giver 2 point på et Ø 40 ansigt - så tegnes en rød plet i punkt C.
Nu tegnes en streg gennem de tre punkter - og man kan tydeligt aflæse hvor meget man kan se af de enkelte ansigter på forskellige afstande.
Fx hvis et Ø 80 ansigt står på 55 meters afstand skal man kunne se en halv rings "luft" i scopet uden om ansigtet.
Fx hvis et Ø 80 ansigt står på 40 meters afstand kan man se lidt mere end ringen som giver 2 point i scopet.
Fx hvis et Ø 60 ansigt står på 35 meters afstand kan man lige nøjagtig se hele ansigtet i scopet.

Hvis det du kan se i scopet ikke passer dig, kan du ændre på scopets forstørrelse, scopets diameter og scopets afstand fra peepet.
Udskriv det viste skema. Du kan nu placere pletter og tegne den streg mellem dem - som passer til dit udstyr.
Nedenstående er en gengivelse af dommermødet i november 2003. Hele uddraget kan læses i "Bueskydning" 1/2-03.
![]() |
|
| Eks. på forbudte sigter:
1. Kors gennem ring. 2. Plet og seperat linje. 3. Kors med varierende længder af streger, linjer, som ikke går helt til siderne som et kors. 4. Kors med skala. 5. Seperat "fane" sat på toppen af sigtet eller anden fastgørelse af genstande, der kan tjene til afstandsbedømmelse. |
Eks. på tilladte sigter:
1. En plet 2. En ring. 3. En ring med plet. 4. En ring i et kors med streger helt til kant. 5. En plet i et kors med streger helt til kant. |